Skip til hoved indholdet

Flexbolig eller sommerhus?

Hvad er forskellen på en flexbolig og et sommerhus? En flexbolig giver muligheder.

Med en flexbolig kan du få et unikt hus midt i naturen, med langt til nærmeste nabo og tæt på vandet, hvis det er det, du ønsker. Du kan vælge et yndigt bondehus eller et stort hus med masser af plads til familie og venner. Eller du kan vælge et byhus og blive en del af lokalsamfundet. 

Med en flexbolig kan du snuse til livet på landet, og hvis du på et tidspunkt gerne vil flytte permanent ind, gør du bare det. I modsætning til et sommerhus kan du nemlig uden problemer gøre din flexbolig til helårsbolig.

Da flexboliger er helårshuse, er de også bedre isolerede end sommerhuse, hvilket gør dem mere komfortable at anvende i vinterhalvåret også.

En anden forskel er, at sommerhuse ofte er dyrere end flexboliger, hvis man sammenligner antal kvadratmeter og husets stand - dog alt efter hvor i landet, du kigger på bolig.

Forskellen

Sommerhuse ligger i særligt definerede zoner, hvor der kun må være sommerhuse, og du må kun bo i huset fra den 1. marts til den 31. oktober plus korte ophold over vinteren. Pensionister kan dog flytte ind i deres sommerhus efter et års ejerskab. 

En flexbolig kan ligge over hele landet, da det er almindelige villahuse, og du må bruge huset ubegrænset året rundt.

Se også

Torvet 3
4930 Maribo

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Nyttige links